Ja, du tror, at det er løgn. Selv os, der så kampen, tror det knapt nok. Men det er sandt.
Drengene spillede en fantastisk kamp i Ringkøbing i dag. De dominerede på midtbanen, de var uhyre skarpe i forsvaret, og de var farlige fra midtbanen og frem, hvor de kombinerede til angreb efter angreb efter angreb. Og så lavede de lige seks mål, inden de til sidst i kampen lod Ringkøbing komme lidt ind i kampen og få et mål. Til kampens slutresultat 6-1.
Vores hold gik uimponeret til kampen i dag. Og fra begyndelsen af kampen lykkedes de med at angribe og gøre det farligt foran Ringkøbings boks. Allerede i det ellevte minut lykkedes de med at få scoret det første mål til et nul. Derefter fortsatte de ellers bare med at spille rundt, forsvare overalt og køre på med angreb på angreb, så modstanderne i det meste af kampen forekom ret ufarlige. Ringkøbing havde enkelte angreb henover kampen, men de blev generelt vældigt effektivt løsnet op og tilintetgjort.
Når man har det udgangspunkt inden kampen, at det vil være flot, hvis ens hold klarer uafgjort, så er det godt nok underligt at se holdet lave det ene mål efter det andet; spille så fint og fornuftigt og skarpt, at det eneste rigtige ord for kampen er ’dominans’. Det var en fantastisk oplevelse i dag. For både spillerne og for alle os, der bakker op om holdet. Kampens resultat og de mange mål betød også at holdet sprang hele to pladser opad og nu ligger nummer otte.
KFUM havde foretaget en enkelt rokering nede bagved og ændret to spillere i startopstillingen. Så når det gik så godt i dag, uanset at de par ændringer fungerede rigtigt godt i dag, så må det gode spil også hænge sammen med, at de er ved at vænne sig til at spille sammen. Det lover godt for resten af forårets kampe.
Færingen Gundur var ny i opstillingen i forhold til sidste weekend, han spillede sekser og blev kåret som kampens spiller. Målmanden Alex (Alexander) gjorde det igen formidabelt og fik næstflest stemmer. Det bør nok også lige nævnes, at angriber Mashal lavede hattrick.
Kampen i dag er samtidig den bedst tænkelige reklame for at få fodboldinteresserede folk i Silkeborg til at komme forbi og se, hvad der sker, når drengene i næste weekend skal møde Oure på hjemmebane. Det sker på lørdag den 21. marts på Søholt.
LJ

Johanne fra U13 Piger lavede sandwich til DS – TUSIND TAK JOHANNE!!

Trøjerne blev straks vasket, så de er klar til næste udekamp – TUSIND TAK MARGRETHE!!

Det er KÆMPESTORT, at et nyt og meget ungt
hold allerede har rykket sig så meget, at det
kan vinde i Ringkøbing med hele 6-1 ;;
KÆMPE TILLYKKE ;;
Nu må vi alle bakke op på lørdag ;;
På hvilken bane ???
Hej Leo.
Ja det var en fantastisk præstation!
Så er der lidt motivation til de næste træninger;0)
Kampen lørdag d. 21/3 kl. 14 spilles på BANE 8 (SIF)(Kunstgræs)