KFUM har fået en fantastisk start på 2019 på udebane. Tre kampe og tre sejre, har skudt vores samlede udebane-point op på 14 (4-2-4) – to flere end vi har fået hjemme (3-3-4).
Men for Kolding B er styrkeforholdet mellem ude og hjemme endnu mere markant. Ingen har nemlig fået flere point på udebane end Kolding B i DS Pulje 3!
6-3-1 hedder statistikken for de 10 udekampe, som Kolding B har afviklet. Og det eneste udebanenederlag som Kolding B har lidt var i den allerførste kamp – ude mod Varde. Her har Kolding B fået revanche i foråret, da de vandt 5-2 netop i Varde.
Det betyder at Kolding B har fået point på alle ni udebaner i rækken! En flot – og overraskende præstation.
Kolding B vandt også da man besøgte Søholt i august måned. Det lignede ellers KFUMs første point i DS, da Thomas Dalgaards mål havde givet os det vi troede blev slutresultatet – 1-1. Men på de sidste 5-6 minutter i kampen scorede Kolding B to mål, hvor Christian P også trak i nødbremsen og fik det røde kort.
Siden har vi fortjent vundet 1-0 i Kolding – og med vores stærke forårs-start er vi nu klar til at revanchere den første kamp – og tilføje Kolding B deres kun andet udebane-nederlag.
KFUM må stille til kamp uden Frederik Hammershøj (billedet) og Simon Tøffe Damgaard, der begge med et gult kort har fået en spilledags karantæne.


Skriv et svar