Silkeborg KFUM var for første gang i hatten, da DBU trak til 2. runde af Sydbank-pokalen, som DBUpokalen hedder i år. Sammen med de 51 andre hold i 2. runde blev de 26 kampe matchet. Og vi trak det storsatsende 2. divisions-hold fra Kolding IF.
De 13 pokalkampe i Vest (som var dem vi kunne trække) i 2. runde af Sydbank-pokalen – kom til at se således ud:
Silkeborg KFUM – Kolding IF
Tarup-Pårup – Thisted
Bramdrupdam – Dalum
Kjellerup – Middelfart
FC Djursland – Jammerbugten
Viborg FF – Fredericia
Næsby – Randers FC
Brabrand – SIF
Sydvest – AGF
Hedensted – Århus Fremad
Viby – Skive
Egen – Vendsyssel
Hobro – Lyseng
Det blev dermed ikke til de ønskede lokale modstandere fra Kjellerup eller SIF. Kjellerup møder Middelfart og SIF skal til Brabrand. I stedet fik vi et af de bedste 2. divisionshold i landet, hvilket stort set er det værste vi kunne trække. For det er en meget svær modstander – men omvendt ikke een der trækker de store lokale overskrifter.
Efter runde 2 kommer de seks sidste hold (FCM, Brøndby, FCN, FCK, AaB og Horsens) også med i hatten, så kan KFUM besejre Kolding IF er vi blandt de 32 sidste.
Kampen mod Kolding IF spilles på White HEART Lane den 4.-5. september – men i første omgang gælder det den anden Kolding-klub – Kolding Boldklub, der besøger Søholt i aften.

Skriv et svar