1. påskedag spillede kvindernes jyllandsseriehold ude mod Christiansbjerg.

Vi startede defensivt ud, og hjemmeholdet havde meget af spillet i den første halve time. Vores defensiv gjorde det meget godt hele kampen igennem, og derfor havde hjemmeholdet også svært ved at spille sig til chancer.

Christiansbjerg havde en enkel stor efter 35 minutter, hvor et indlæg lander for fødderne af deres angriber. Heldigvis for os får hun ikke kontrol på bolden, selvom hun stod fri foran målet, og derfor blev chancen ikke omsat til mål.

Desværre havde hjemmeholdet heldet med sig kort før pausen. Først mistede vi bolden midt på egen banehalvdel, og et hurtigt aftræk snyder defensiven og Malle i målet. 1-0 til Christiansbjerg.

Vi startede anden halvleg meget flot. De første 20 minutter efter pausen havde vi momentum, og alt spillet foregik på vores præmisser. Desværre kunne vi ikke komme frem til de åbne chancer, selvom pigerne fightede konsekvent kampen igennem. Et par gode dødbolde fra Mathilde var lige ved at give os det forløsende mål, men vi fik ikke udnyttet indlæggene.

Hjemmeholdet kom frem til et par chancer, men målene udeblev i anden halvleg, og derfor vandt hjemmeholdet 1-0.

Selvom pigerne var skuffet efter kampen, kan de se tilbage på flot fight mod et godt spillede hjemmehold.

Kampens spiller blev Randi Guldager med fem stemmer. Randi spillede en meget flot kamp, hvor hun med solidt spil på midtbanen var god til at holde på bolden, og samtidig fordelte hun boldene flot på en meget svær bane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *