KFUM’s lynhurtige kantspiller, Jannik Mehlsen, kan få comeback i lørdagens kamp mod Hedensted, efter han har siddet ude i fire måneder med en brækket ankel.
For fire måneder siden brækkede Jannik Mehlsen anklen i 5-1-sejren over FC Djursland på hjemmebane i JS1, men nu er den hurtige kantspiller igen klar til at trække den hvide KFUM-trøje over hovedet.
Faktisk var Jannik allerede i kamp torsdag aften, da han spillede 90 minutter i andetholdets 0-1-nederlag til FC Jura. Lørdag eftermiddag får han så muligheden for at gøre comeback på DS-mandskabet, når holdet møder Hedensted IF på udebane.
Foruden Jannik Mehlsen kan KFUM-træner Claus Christiansen også glæde sig over at have Frederik Hoe tilbage i truppen. Den stærke midtbanespiller har været sat ud af spillet i de seneste fire kampe grundet en forstrækning i baglåret.
Følgende spillere er udtaget til lørdagens kamp mod Hedensted:
1. Mads Markfoged
2. Christian Hoe
3. Mathias Lindegaard
5. Jacob Molbech
7. Christian Pedersen
10. Sebastian Smoljan
11. Nicolai Johansen
12. Jannik Mehlsen
13. Mathias Barthel
14. Mikkel Buur
16. Frederik Hoe
17. Thomas Dalgaard
18. Johan Giehm
19. Casper Christiansen
20. Thomas Bejder
23. Magnus Poulsen
Kampen spilles på Hedensted Stadion med kickoff kl. 13.30.

Skriv et svar