Lørdagens planlagte kamp mod Aabyhøj IF er blevet udsat, da græsbanerne i Aarhus Kommune endnu ikke er åbnet.
Claus Christiansens tropper skulle lørdag eftermiddag have krydset klinger med Aabyhøj IF, men på grund af det sene vintervejr er græsbanerne i Aarhus Kommune ikke blevet klar til kamp. Derfor er kampen i stedet blevet flyttet til onsdag d. 2. maj 2018 kl. 19.00.
JS-herrerne havde ellers set frem til at få revanche mod det aarhusianske mandskab, som rundbarberede KFUM’erne i vinterens træningskamp og vandt med hele 5-0.
Til gengæld kan Claus Christiansen glæde sig over, at den aflyste kamp giver en længere pause til de småskadede spillere i truppen.
Næste kamp for JS-herrerne bliver lørdag d. 14. april kl. 13.30, når Fredericia fF gæster Søholt Idrætspark til årets første kamp på græs.

Skriv et svar