7 piger fra U11 var klar til sæsonens første to kampe.

Under opvarmningen talte vi om hvor meget vi har glædet os, hvad vi har øvet til træning og det fantastiske fodboldvejr.

Det var nogle kampklare KFUM-piger, der er løb ind på banen. Der var 100% fokus på at bruge det vi har øvet: løbe sig fri, placering på banen og bruge “motorvejen” ude i siderne.

Som en spiller sagde “jeg ved jeg står rigtigt, når jeg har kridt på støvlerne” 👌🏻

Vi mødte to U10-hold, og begge hold var relativt nye.

Vi kom hurtigt foran med 3-0, og så var det tid til at ændre taktik.

Vi har før været holdet, der tabte 20-0 (eller var det 40), det er ikke fedt for nogen.

Ny taktik: angriberen blev forsvarsspiller, vi afprøvede nye keepere, nogle måtte ikke løbe over midten.

Kæmpe high five til pigerne – godt spillet, også i fairplay-ånden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *