I lørdagens DS-kamp på Høje Bøge Stadion er der mulig debut til Bejder. Gamle KFUM’ere vil nikke genkendende til navnet – og ‘ja’ der er tale om navnkundige Kim Bejders søn, Thomas.

Thomas har altid været blandt de største talenter – først i Ry og siden i SIF – men de senere år har han spillet mere håndbold end fodbold. For få uger siden gjorde han imidlertid sin entre i KFUM. Og efter fire mål i de to seneste kampe for Serie 3 er Thomas nu med blandt de 15 spillere der skal forsøge at skaffe vores første udesejr i Danmarksserien, når vi besøger Svendborg-Oure.

Kim Bejder og familien er flyttet til Silkeborg, og er flere gange blevet set i KFUM – på billedet sammen med Mexi ved vor 100 års reception. 

Det var dog på banerne at Bejder skabte respekt om efternavnet overfor alle med hvide hjerter, da han i starten af firserne flænsede forsvaret hos de fleste af vore Serie 2 modstandere.

Se udklip fra programmet med KFUMs udvalgte 13 til Serie 2-lokalopgøret mod Funder i 1983, hvor Kim Bejder godt nok havde nr. 8 … men han lå helt fremme. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *