Lige præcis i tide inden KFUMs første turneringskamp i Danmarksserien (på transfer-deadline-day) er antallet af nye spillere i førsteholdstruppen øget fra 1 til 3. Thomas Dalgaard får nu følge af brødrene Hoe, som støder til Claus Christiansens tropper allerede per dags dato.

Frederik og Christian Hoe på henholdsvis 22 og 24 år kommer begge fra Aabyhøjs JS-mandskab, hvor de begge har været med til ‘at gøre det svært for os’ mod de grønne fra Aarhus-forstaden. Således har de begge scoret imod os de senere år.

Både Frederik og Christian er særdeles talentfulde – og vil give os flere muligheder midt på banen.

Specielt centralt på midtbanen har vi været en smule udfordret efter Frank Hansens exit, og Casper Røjkjærs job som U15 træner i SIF. Nu har Claus Christiansen flere muligheder at vælge imellem.

Den endelige førsteholdstrup bliver ‘låst fast’ i den kommende uge, og kamp-programmet i morgen har således ikke Frederik og Christian med. I morgen kommer brødrene til at spille med følgende trøjer:

Nr. 4 Frederik Hoe – Sponsor: Bjørnholt Musik
Nr. 16 Christian Hoe – Sponsor: Ole K Hansen 

Kom på Søholt og se åbningskampen i DS – og byd velkommen til Dalgaard, Hoe og Hoe.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *