Leo Christensen svang taktfast dirigentstokken til årets generalforsamling i Silkeborg KFUM, så vi alle kom sikkert i havn – tak for det Leo.
Desuden var der et flot fremmøde og de forskellige diskussioner, blev alle tilendebragt på en god og respektfuld måde.
Merete Pedersen og Helene Kørvel-Hansen meddelte tidligere på året bestyrelsen i Silkeborg KFUM, at de ønskede at træde tilbage – efter begge at have ydet en stor indsats for klubben, igennem mange mange år. Så det var med store klapsalver til følge at Merete takkede af på årets generalforsamling. (Helene kunne desværre ikke deltage.)
Vi vil som klub sende en kæmpe tak til de to dygtige og engagerede bestyrelsesmedlemmer, som begge stopper efter mange år, hvor de har ydet en stor indsats i og for klubben.
Merete og Helene har begge spillet i dameseniorafdelingen i mange år og har ikke kun bidraget på banen, men også arbejdet utrætteligt bag kulisserne for at sikre, at klubben har haft et stærkt fundament. Deres engagement og dedikation har været uundværlige for klubbens udvikling, og vi har alle haft stor glæde af deres lederskab og passion.
Vi vil gerne takke Merete og Helene for deres store bidrag, både på og uden for banen, og ønsker dem alt det bedste fremover.
Tak, Merete og Helene! Vi håber, at vi stadig vil se jer på banerne og i klubben – I vil altid være en del af vores fællesskab.
De fik overrakt et par flasker vin fra klubbens sponsor: Brdr. D’s Vinhandel: https://www.dvin.dk
Desuden blev der, traditionen tro, uddelt en pris til årets generalforsamling, nemlig Årets KFUM’er.
Vi vil her gerne sende et kæmpe tillykke til Merete Pedersen, som blev kåret til årets KFUM’er!
En velfortjent anerkendelse for hendes utallige timer, dedikation og den store passion, hun har bidraget med til klubben.
Vi er utrolig glade for at have dig som en del af fællesskabet.
Tillykke med prisen – du har virkelig fortjent den!
Blomsterne kom fra klubbens sponsor: Kirstens Blomster: https://kirstensblomster.dk
Pokal fra klubbens sponsor: Christoffersen Guld – Sølv – Ure: https://christoffersenguld.dk
Til slut kan nævnes, at bestyrelsen blev udvidet med et medlem – nemlig Camilla Kruse Juul Krahn, som er kendt i både ungdomsafdelingen og kvindeafdelingen, som en særdeles flittig og idérig person.

Vi glæder os til samarbejdet.

Skriv et svar