Een af Danmarksseriens allerfarligste angribere, Rasmus Lysdal, skifter til KFUM.

Vi har fulgt Rasmus Lysdal de seneste to år, og er stolte og glade for at han i det kommende efterår spiller på Jysk Park for Silkeborg KFUM. Thomas Loft råder allerede over en uhyre stærk offensiv trup – og med Lysdal får cheftræneren endnu et kort han kan spille.

Kun Thomas Dalgaard scorede i den forgangne sæson flere mål end Rasmus Lysdal. Rasmus scorede nemlig 14 mål i efterårets 14 kampe for Kjellerup.

Sportschef Ove Christensen er rigtig godt tilfreds med tilføjelsen af Lysdal i truppen:
“Rasmus er en hurtig, teknisk velfunderet angriber. Hans aggressive spillestil passer godt til vores spillestil.
Rasmus er udviklingsparat, og med det trænings-setup vi har opbygget er der gode muligheder for Rasmus’ fortsatte udvikling”
, siger Ove C.

Rasmus er fra 1997, og har efter SIFs U19 liga-mandskab spillet i Lemming i Jyllandsserien og i Kjellerup i 2. division og DS.

Velkommen til Rasmus! Vi glæder os til at se dig i den hvide trøje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *