KFUMs store førsteholdstrup spiller to kampe lørdag. Ude mod VSK og hjemme mod Bording.

Lørdag er der atter test-kampe for de bedste KFUM-mandskaber.

Klokken 13.00 spiller vi i Århus mod VSK’s 2. divisionsmandskab. Vi mødte også VSK i en træningskamp lige inden turneringsstarten i sommer. Her tabte vi snævert 2-1 efter at have præget i hvert fald de første 70 minutter af kampen.

VSK ligger lige nu lige netop på den 6. plads, som vil give dem plads i opryknings-spillet til 1. division. Dermed fik de vendt en lidt dårlig start på turneringen – og de sluttede efteråret med tre sejre på stribe. Over Ringkøbing, Brabrand og AB.

Spændende om Thomas Lazyboy Dalgaard står overfor KFUM-forsvaret.

Klokken 14.15 spiller vi hjemme (på den gamle kunst på Søholt) mod Lars Dahls Bording. Lars Dahl (billedet) var som de fleste ved, manden der tog os første stykke op i rækkerne – til JS1. Efter en oprykning med Fårvang er Lars nu klar til forsøge at gøre kunststykket efter i Bording.

Men Bording og Dahl skal stå tidligt op hvis de vil bide skeer med vores unge talenter.

To spændende kampe, hvor vi møder to tidligere KFUM-profiler … tre uger inden kick-off på turneringen for DS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *