Direkte fra Silkeborg IFs U19- og Reserveliga-mandskab kommer fem store talenter til Silkeborg KFUM. Vi tror på at de kan fortsætte deres udvikling – og blive til fem stærke senior-spillere.

I seneste sæson havde vi flere kampe, hvor truppens gennemsnitsalder ikke var meget mere end 21 år. Det er naturligvis det bedst mulige tegn på, at vi er dygtige til at gøre vore unge spillere kompetitive nok til at kunne spille DS/Senior fodbold.
Spillere som Holger Maaløe, Thomas Bejder, Alexander Klein, Jonas Ipsen, Anton Leth, Jonathan Gammelvind, Jesper Broberg, Johan Giehm, Simon Damgaard, Anes Travljanin og Alexander Sojic har alle udviklet sig enormt bare det seneste halve år.

Det er præcis samme udvikling vi vil søge at skabe hos de fem nye KFUM’ere.

Så det er med stor stolthed, at vi idag kan præsentere et nyt kuld af unge talenter, som har valgt at lægge deres næste, vigtige udvikling i hænderne på KFUM og vort stærke træner-team.

Det drejer sig om – på billedet øverst – stående fra venstre mod højre:

Joakim Grosen (årgang 2001)
Midtbane.
Styrker: Energisk og god i presset

William Rex Sørensen (årgang 2000)
Forsvarer.
Styrker: Duelstærk – spiller med stort hjerte

Peter Nemec (årgang 2001)
Angriber.
Styrker: God i pres – og god med ryggen til mål.

Sebastian Blindkilde (årgang 2001)
Forsvarer.
Styrker: En god højrefod – god indlægsfod.

Ali Farej (årgang 2001)
Kant/offensiv.
Styrker: God afslutning – og god offensiv forståelse

Alle fem kender vor cheftræner Thomas Loft fra dennes tid som U19 Liga chef, men det er spillerne selv der har villet lave skiftet til KFUM.

“De har alle valgt at spille for os og det er vi selvfølgelig stolte og glade for. At spillere som egentlig stadig kan spille U19 liga i Silkeborg IF og har spillet U19 liga i efteråret, har valgt at flytte over til os, vidner om at det vi gør i Silkeborg KFUM er godt. Vi har stærke værdier, et godt miljø både inde og udenfor banen. Vi har et stærkt setup, hvor der bliver trænet om morgen og eftermiddagen“, lyder det fra KFUM-træner Thomas Loft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *