Et stærkt spillende Lyseng-mandskab bød KFUM voldsomt op til afdansningsbal i årets sidste kamp. Takket være et Dalgaard-hattrick og stærkt spil af Markfoged tog vi dog sejren via en hektisk afslutning.

Lyseng viste hurtigt at det var et helt andet mandskab end det vi slog 4-1 i den modsatte kamp. De var tone-angivende det første kvarter, og deres stærke angriber Frederik Søndergaard Hansen overlistede allerede forsvar og ikke mindst Mads Markfoged allerede efter 8 minutters spil.

Som ofte før er Thomas Lofts tropper dog ikke slået fordi vi kommer bagud, og på 2 minutter vendte vi kampen på hovedet. Først fortsatte Bejder sin gode stime, og scorede for tredje kamp i streg vores første mål.

Nicolai tog hjørne – og efter tre skud for en 10’er var det Thomas Bejder der sikrede at vi fik udlignet. Se målet her!

Thomas Bejder har netop udlignet

To minutter senere var der koks i Lyseng-forsvaret, hvor Nicolai Johansen og Dalgaard pressede på – med det resultat at Dalgaard fik en gave. 2-1.

Her – midtvejs i første halvleg – sejlede Lyseng rundt som en bokser på randen af knockout – men desværre var det KFUMs stærke midtbane-slider Mikkel Eriksen der måtte ned. Eriksen blev alvorligt ankelskadet – men heldigvis er der nu god tid for Eriksen til at blive klar igen.

Johan Giehm kom ind – og gjorde det kampen igennem fint – men Lyseng viste alligevel hvor stærke de er – og de fik atter taget kampen til sig. Dalgaard havde et forsøg snert fordi den venstre opstander, men ellers var Lyseng bedst i halvlegens slutning.

KFUM kom dog fint ud på JYSK Park i 2. halvleg … og havde et stærkt kvarter – som også resulterede i en stærk Dalgaard-scoring. Vor topscorer trak ind fra venstre – og først den ene, så den anden – og siden den tredje Lyseng spiller troede Dalgaard afsluttede … men han ventede – og til sidst var det en formsag at sparke bolden i kassen. Et mål der bragte minder om Svend Gehrs kommentaren til Michael Laudrups mål i Mexico: “Han skyder – nej han venter …”. Se målet her!

Dalgaard har afdriblet Lyseng-forsvaret – og sender bolden i kassen til 3-1.

3-1 og afgjort. Ork nej. Dertil var Lyseng alt for stærke og pågående. Udover Frederik Søndergaard Hansen havde vi – kampen igennem – meget svært ved at styre Lysengs lynhurtige højre-kant Mathias Laursen. Men det var dog Frederik Søndergaard Hansen, der fik reduceret til 3-2 med 20 minutter tilbage.

Det så ud til at vi fik reddet stormen af – indtil Sebastian Skouboe 1 minut inde i den forlængede spilletid fik udlignet til 3-3. Lyseng jublede, de fleste af publikum græd … mens Nicolai Johansen og Thomas Dalgaard gik op og afgjorde kampen til 4-3. Se målet her!

Dalgaard sendte smart Johansen afsted med hælen. Johansen mod mål fik sit forsøg blokeret – men fik atter fat i bolden, som blev sendt ind til Dalgaard, der kunne afgøre kampen med sit 16. sæsonmål!

Dalle har modtaget bolden fra Johansen – og sætter den i mål til en vigtig-vigtig 4-3 sejr!
Vild jubel to minutter inde i overtiden! Nederst ligger Dalgaard 🙂

En helt fantastisk afslutning på kampen – og på efterårssæsonen. Vi overvintrer på 2. pladsen. Godt gået drenge!

Fløjt så bare af, dommer! Vi vil på jule-ferie…

Silkeborg KFUM – Lyseng 4-3 (2-1)
0-1 Frederik Søndergaard Hansen (8)
1-1 Thomas Bejder (17)
2-1 Thomas Dalgaard (19)
3-1 Thomas Dalgaard (58)
3-2 Frederik S Hansen (71)
3-3 Sebastian Skouboe (91)
4-3 Thomas Dalgaard (92)

Silkeborg KFUM: Mads Markfoged, Jesper Broberg, Alexander Klein, Holger Maaløe, Lasse Sørensen (Mathias Barthel, 76.), Mikkel Frandsen, Mikkel Eriksen (Johan Giehm, 25.), Jonas Ipsen, Thomas Bejder (Anes Travljanin, 82.), Nicolai Johansen, Thomas Dalgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *