KFUM tager lørdag til Varde for at møde rækkens nr. 3. Med KFUMs fornemme forår – og Vardes ditto dårlige – så kan vi med en sejr måske bringe 3. pladsen i rækken i spil?

Varde førte Pulje 3 i vinterpausen men er gået fuldstændigt i stå. Den ambitiøse klub, som har hentet den tidligere superliga-profil Anders Egholm i vinterpausen har kun hentet 6 point i forårets 7 kampe. Dermed deler Varde sidstepladsen i foråret med B1913 og Viborg FF (som fredag slog B1913 3-2).
Det har naturligvis betydet, at Varde er blevet overhalet godt og grundigt af Svendborg-Oure og Næsby – og oprykningen er nu en saga-blot for Varde.

Helt modsat er det gået for KFUM. Vi kan lørdag vinde vores femte sejr på stribe og vores sjette udebanesejr i træk (!). Vort fine forår betyder, at det pt. kun er Svendborg-Oure der har fået flere forårs-point end os:

Forårsstillingen efter 7 kampe
Svendborg-Oure 24 point
KFUM 19 point
Næsby 19 point
Kolding B 13 point
Otterup 10 point
B1909 9 point
Hedensted 8 point
B1913 6 point (8 kampe)
Varde 6 point
Viborg FF 6 point (8 kampe)

Kan vi vinde i Varde, så er kampen om 3. pladsen åbnet helt op. Til en kamp mellem Varde, Kolding B – og KFUM. Se stillingen her!

Truppen til Varde:
Mads Markfoged
Mikkel Toftgaard Frandsen
Christian Pedersen
Mads Elgbjørn Rosenberg
Mikkel Buur Simonsen
Jonathan Gammelvind
Simon Damgaard
Johan Giehm
Frederik Hammershøj
Jonas Ipsen
Thomas Bejder
Patrick Bang
Nicolai Johansen
Thomas Dalgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *