DS-truppen spillede fredag aften 3-3 i en underholdende træningskamp mod Vatanspor. Vatanspor spiller til daglig i den anden jyske DS-kreds, hvor man har overvintret på 5. pladsen.

Selvom en lang række af vore skadede spillere i den forgangne uge har startet træningen en smule mere intenst, så kunne vi kun stille med halvdelen af truppen til næstsidste test mod Vatanspor. Vi fik dog endnu engang bevist at vi har en fantastisk trup af spillere, for i en til-tider-fint-spillet træningskamp spillede vi 3-3 mod et godt teknisk Vatanspor-hold.

Vi startede rigtig godt, og kom foran efter 15 minutter. Mathias Lindegaard spillede op til Patrick Bang, der drev bolden over til Casper Christiansen, som fra venstre kant centrede, hvor Sonny Damgaard kom stormende og satte bolden i mål. ABC-stuff.

5-10 minutter senere havde Bang en god mulighed for at gøre det til 2-0 – men derefter havde vi defensivt 10-forfærdelige-minutter, hvor Vattenspor gik fra 0-1 til 3-1 med god hjælp af lidt uheldige aktioner fra vor unge talentfulde målmand, Tim Krogh – og vor helt uprøvede 4-back kæde.

Tim, og resten af forsvaret, spillede sig dog fint op igen – og vor offensiv havde allerede udlignet Vatanspor-føringen inden pausen.

Først var det Patrick Bang, der fra venstre lagde bolden ind i hovedet på Nicolai Johansen, som headede den i mål – og få minutter senere var rollerne så byttet om. Casper Christiansen spillede Nicolai Johansen, der ligeledes fra venstre sendte bolden ind til Bang, som udlignede.

Selvom der ikke blev scoret i 2. halvleg, så var der muligheder nok. Specielt til KFUM, som ved Sebastian Smoljan, Jonas Ipsen, Casper Røjkjær og Luc Oliver Park havde chancerne til at vinde kampen.

Men alt-i-alt en fin kamp, hvor vi ikke fik nye skader. Tilbage er kun sidste test fredag aften på Jysk Park mod Viby.

Vatanspor – KFUM 3-3 (3-3)
0-1 Sonny Damgaard
2-3 Nicolai Johansen
3-3 Patrick Bang

KFUM:
Tim Krogh – Simon Damgaard, Mathias Lindegaard, Alexander Klein, Jonathan Gammelvind – Jonas Ipsen, Frederik Hammershøj, Sonny Damgaard, Nicolai Johansen, Casper Christiansen – Patrick Bang.
Ind fra bænken: Sebastian Smoljan, Casper Røjkjær og Luc Oliver Park.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *