Mathias Lindegaard er med i truppen for første gang i år, når Claus Christiansens troppper lørdag eftermiddag møder DS-kollegaerne fra VSK Aarhus.

KFUM har været hårdt plaget af skader i vinteropstarten, men med små tre uger til turneringsstart begynder det så småt at lysne på den front.

Til lørdagens testkamp mod VSK Aarhus er forsvarsspilleren Mathias Lindegaard således med i truppen for første gang i år, efter han pådrog sig en fibersprængning tidligt i opstarten.

Claus Christiansen må dog fortsat se bort fra en række profiler som Mads Markfoged, Thomas Dalgaard, Frederik Hoe, Christian Pedersen og Simon Damgaard, der alle døjer med småskavanker.

Følgende spillere er udtaget til lørdagens kamp:

Tim Krogh
Casper Skovbo Christiansen
Mathias Svarre Lindegaard
Alexander Klein
Mads Elgbjørn Rosenberg
Mikkel Buur Simonsen
Jonas Ipsen
Mathias Ploug Barthel
Thomas Bejder
Magnus Poulsen
Jonathan Gammelvind
Nicolai Johansen
Patrick Bang

Kampen spilles på kunstgræsbanen ved Vejlby Risskov Centret i Aarhus med kickoff kl. 13.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *