Lørdag spillede DS-holdet træningskamp mod Viborg, og det endte med en 2-1-sejr, hvilket også var stillingen ved pausen.

KFUM havde til dagens kamp en del nye og unge ansigter med. Tim Krogh målmand på 16 år, Jonas Ipsen og Alexander Klein begge nyoprykkede seniorer samt de nytilkomne Rasmus Niebur og Frederik Hammershøj. 

Vi startede kampen godt og fik lagt et fint tryk på Viborg. Især venstrekanten Thomas Bejder var godt kørende, og efter et gennembrud spillede han Nicolai Johansen fri, og han scorede sikkert til 1-0. Første gang Viborg var i vores ende, fik de udlignet til 1-1 på et korrekt dømt straffespark. Derefter kom Viborg mere med i kampen, men vi var meget farlige på vores omstillinger, og på sådan en kom vi foran 2-1. Igen var det Bejder, der alene med fire Viborg-spillere fik scoret. Så 2-1 ved pausen.

2. halvleg blev ikke ret god, men noget mere febrilsk fra vores side. Vores boldomgang manglede noget, og vi begyndte at tabe flere nærkampe, som halvlegen skred frem. Vi kom dog til et par omstillinger, men var desværre ikke skarpe der. Viborg fik også et par løse chancer, men der kunne man også se at der manglede noget.

Så alt i alt endte det med en 2-1-sejr og en masse meter i benene. Flere af de skadede spillere er på vej tilbage, men super at se, at vores trup er blevet bredere og stærkere gennem vinteren. 

Næste kamp er på lørdag, hvor vi møder Aarhus Fremad (DS) på udebane kl. 12.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *